Den anden dag pakkede vi cyklerne for at køre på en mindre cykeltur.. Vi havde juice, kiks og tæppe med... For at gøre det lidt sjovt havde vi aftalt at turen gik ud på at plukke så mange forskellige grøftekants blomster som overhovedet muligt, og når vi så kom hjem, ville vi finde frem til alle blomsterne udfra en flora og fauna bog...
Det var en billig, sjov og hyggelig oplevelse...!
Det at have et formål, at kigge efter blomsterne, gjorde at vi bare var lidt anderledes opmærksomme, end vi plejer at være, når vi kører ruten.. Vi kørte 6 km ialt, og holdt en enkelt større hyggepause i kanten af skoven...
16 forskellige blomster blev det til på vores vej... Pink kløver, Klokkeblomst, hybenrose, blåmunke, Musevikke, torskemund og lugtløs kamille var bare nogen af dem... Den store synes, det var en sjov udfordring at finde frem til alle blomsterne i bogen og genkende dem på billederne, og det var også hende, som havde ansvaret for at samle alle de fine blomster i cykelkurven... Da vi kom hjem og skulle finde dem i bogen, lagde vi dem fint op, så hver blomst kom til sin ret og bedre kunne studeres...
Og når man er færdig med at kigge på dem, er det jo også meget hyggeligt, at de tilsammen danner en lille buket, som man kan gå og kigge på de næste dage....
Måske en søndags idé?
2 kommentarer:
Det var da alletiders gode ide. Og smuk er den jo også. ;)
hej fra
Eva
Evigglade.blogspot.com
Hej Eva..
En smuk ide ja.. og så er buketten jo også smuk i flere dage derefter... :)
Send en kommentar