mandag den 5. september 2011

På besøg hos Claus Dalby..






Idag har jeg været på besøg hos Claus Dalby... En helt igennem fantastisk oplevelse, som jeg nærmest stadig kan mærke lidt som susen i kroppen...

To gange om året holder Claus åben have.. gennem lodtrækning findes 30 heldige havegæster, som hver må medbringe en ledsager.. Og jeg var heldig!

Der var de fineste blomster og vækster, de smukkeste bygninger og drivhuse.. Hvide duer som fløj smukt over haven fra lysthuset til de skinnende sorte teglsten på hovedbygningen... Der var lilla bede og flammebede, lysegule bede, og et nedfældet torv.. Der var drivhus og udekøkken og ikke mindst det allerfineste og smukkeste væksthus...

Den slags oplevelser kan man næppe til fulde fange igennem en linse, men jeg har forsøgt, og vil gerne dele nogen af billederne med jer.. Jeg er sikker på i fornemmer smukheden...!

Jeg var vild med måden hvorpå Claus formåede at holde stringente rene linjer og farveskalaer, samtidigt med at vildskaben og frodigheden herskede overalt...

Det var et imponerende scenarie med den store Risskov som baggrund for haven.. De store træer delte nærmest haven i to.. En skyggedel mest præget af grønne vækster, dugvåd luft og vandperler på blade og blomster og en solfyldt del med masser af smukke og farverige blomster, hvor duggen forlængst var forsvundet..

Jeg havde en lille pakke med til Claus med små flødeboller fra Summerbird og LØV the.. Pakken kunne dog ingenlunde gøre det ud for det jeg fik til gengæld...!

Jeg har taget mange billeder idag... Som i RIGTIGT mange billeder.. Og nu er det ikke fordi at bloggen her skal blive til nogen form for haveblog, men I må nu nok forvente en del havebilleder i nærmeste fremtid.. Jeg har delt de mange smukke billeder ind i forskellige afsnit, og I får dem altså lidt af gangen, bare fordi jeg ikke kan lade være!

Du kender sikkert allerede Claus´blog, men hvis ikke, så klik ind her, hvor du kan se mere til hans haveliv...


Tusinde TAK Claus, for den fantastisk fine haveoplevelse!

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...