søndag den 23. oktober 2011

De sidste blomster...



Selvom frosten efterhånden har taget rigtigt mange af blomsterne i haven, så er morgenfruerne stadig standhaftige... Jeg nyder  de sidste blomster, og forbereder mig på igen at vænne mig til at købe blomsterne til mine vaser... Den er værre....

onsdag den 5. oktober 2011

Skønne sommerblomster i oktober....






I weekenden holdt jeg som bekendt min 30 års fødselsdag for veninderne... Der var sat alle sejl til for at pynte fint op, og blomsterne skulle selvfølgeligt komme fra haven...
Jeg synes egentligt, at det er utroligt at så fine og sommerlige buketter kan plukkes i oktober...
Jeg har mixet lidt med blomster fra vores egen have og mine bedsteforældres have, og det blev bare så fint.. Meget pastel agtigt..
Jeg tænker, at noget af det vigtige for mig, hvad have angår, er at de blomster, jeg sætter, er klar til afskæring og indtagning, for der er virkeligt ikke noget bedre end selv at plukke og nyde blomsterne indendørs også...

I eftermiddag skal jeg ud til en dame og hente stauder.. Hun skulle nedlægge sit bed og havde hængt en seddel op hos købmanden.. Jeg har på forhånd været derude og kigge, og der var så mange fine..
Bla. Solhatte i forskellige varianter, løvefod, asters, rød hjortetrøst, duehovede, katost, skt. hans urt, høstanemoner osv... lidt dahlia knolde ville hun også af med... Fantastisk...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...